Hvorfor bruger vi TikTok?

TikTok giver os mulighed for at vise hverdagen som kadet på en måde, der føles mere ægte, nærværende og relevant for unge. Platformen er bygget til korte videoer, hvor personlighed, oplevelser og hurtige indsigter fylder mere end poleret reklame.

Når du deler små glimt fra din hverdag, er du med til at gøre Maersk mere nærværende og forståeligt for dem, der overvejer en fremtid som kadet. Det handler ikke om at sælge et budskab, men om at give et realistisk indblik.

Du behøver ikke være ekspert i TikTok for at lave godt indhold. Det vigtigste er ikke at være perfekt - det vigtigste er at være autentisk. På denne side har vi samlet det, du skal vide om platformen, gode greb til videoerne og inspiration til indhold, der kan hjælpe andre med at forstå livet som kadet.

maersk 64 (1)
Glassy Card Stories

Ny på TikTok? 
Så start her

MAERSK Skib 2023 V4 45

1: Algoritme

Forstå hvordan TikTok fungerer, og hvorfor dine videoer kan nå langt - også uden mange følgere.

Maersk Stills Skib 1.36.1

2: Den gode video

Lær de vigtigste greb til at filme en god TikTok med din telefon - fra lys og lyd til kameravinkel.

Maersk Stills Simac Ver 1.16.1

3: Forklaring af trends

Få overblik over hvad trends er, hvilke typer der findes, og hvordan du kan bruge dem i dine egne videoer.

Maersk Stills Simac 1.25.1

4: Den gode TikTok

Bliv klogere på, hvordan du bygger en TikTok op med en god start, konkret indhold og en klar afslutning.

Maersk Stills Skib 1.15.1

5: Din første TikTok

Kom i gang med din første video - helt simpelt og uden at overkomplicere det.

Maersk Stills Simac Ver 1.18.1

6: Hvad skal jeg sige?

Få konkrete sætninger og idéer til, hvad du kan sige i dine videoer.

Maersk Stills Skib 1.1.2

7: De mest almindelige fejl

Undgå de typiske fejl, der gør, at videoer ikke fungerer - og lær hvad du skal gøre i stedet.

Mærsk (21 Of 171)

8: Fra idé til video

Se hvordan du nemt kan gå fra en simpel idé til en færdig TikTok.

Mærsk (87 Of 171)

9: Sådan redigerer du i Edits

Bliv introduceret til, hvordan du nemt kan redigere dine videoer i Edits - fra klipning til tekst og færdig video.

Sådan omsætter du det til dine egne videoer

Når du har set videoerne, handler det ikke om at kunne det hele - men om at gøre det enkelt i praksis.

De videoer, der fungerer bedst, tager udgangspunkt i noget konkret: en opgave, en rutine eller en situation fra din hverdag. I stedet for at forklare, hvad du laver, så vis det. Det giver et mere ærligt og nærværende indblik. Det er netop det, der fungerer på TikTok.

Phone frame
Screenshot 2026 05 18 At 17.37.11
Phone frame
Screenshot 2026 05 18 At 17.38.03
Maersk Stills Skib 1.27.1

Du behøver ikke tænke i “indhold” eller finde på noget nyt hver gang. Tag udgangspunkt i det, du allerede gør, og del det i små bidder. Én video kan være én situation, én oplevelse eller én pointe. Du kan også tænke i at lave en serie med flere korte videoer. Videoer i en serie kan følge samme opskrift, men vise forskellige perspektiver eller de kan også skabe en sammenhængende historie.

Du behøver ikke forklare alt direkte. Det vigtigste er, at du viser det gennem dine egne oplevelser. For eksempel:

  • Vis en opgave, hvor du har ansvar
  • Vis en situation fra hverdagen ombord
  • Vis noget, der har overrasket dig

Når det bliver konkret og personligt, bliver det også mere troværdigt.

Det vigtigste er ikke, at det er perfekt, men at det er ægte, enkelt og til at forstå.

Tag udgangspunkt i det der kendetegner Maersk

Når du laver indhold, tager vi udgangspunkt i de ting, der kendetegner Maersk som arbejdsplads.

Det betyder, at dine videoer gerne må give indblik i:

  • Ansvar og opgaver i praksis
  • Hverdagen ombord og livet til søs
  • Fællesskabet og samarbejdet
  • Din udvikling og mulighederne i jobbet
  • Hvordan vi arbejder med sikkerhed og trivsel

Det er de elementer, der samlet udgør det, vi tilbyder som arbejdsplads. For at gøre det endnu nemmere at ramme rigtigt, har vi lavet en håndbog, der guider dig i, hvordan vi kommunikerer.

Maersk Stills Simac 1.41.1
Glassy Card Stories
glassy card

Vigtigt information til dine TikTok-videoer

Guidelines til tekster i videoer

Teksttype

Vi arbejder med én fast teksttype, som du skal bruge i dine videoer:

  • Classic (i TikToks editor)
  • Classic Medium (i Edits, IGs editor)

Vi bruger den samme teksttype på tværs af indhold for at skabe et ensartet og genkendeligt udtryk. Det gør det nemmere at aflæse videoerne hurtigt - og styrker det samlede visuelle indtryk af Maersk på TikTok.

Teksten skal være tydelig og nem at læse på mobilen.

Fifs:

  • Undgå for små bogstaver
  • Sørg for at der er luft i kanterne i siderne, så teksten ikke forsvinder på forskellige mobiltyper - bruger du TikToks editor er det muligt at se, om teksten går ind over ikonerne i højre side af skærmen eller forsvinder bag titel og teksten i bunden

 

Hvilke farver skal teksten have?
Vi arbejder med faste farver i teksten:

  • Sort tekst på lys baggrund
  • Hvid tekst på mørk baggrund

Det sikrer høj kontrast og gør teksten nem at læse - også når videoen ses hurtigt på mobilen.

Ved at holde farverne ens på tværs af videoer, skaber vi samtidig et mere ensartet og genkendeligt udtryk.

I tvivl om tekstfarven? Vælg den farve, der er tydeligst at læse

Fifs:

  • Undgå for mange farver i samme video
  • Undgå lav kontrast, hvor teksten er svær at læse
  • Undgå for meget tekst på én gang - kan du selv nå at læse det, når du afspiller videoen i editoren?

Skal jeg have tekst på videoen?

Ja, det er en god idé.

Nogle ser videoer uden lyd, så tekst gør det lettere at følge med og øger sandsynligheden for, at videoen bliver set færdig. 

Hvilke apps kan jeg bruge til redigering?

Vi anbefaler at bruge en af følgende apps til redigering:

  • Edits 
  • TikTok  

Begge apps er nemme at bruge og vi kan opnå et ens udtryk uanset om du bruger den ene eller den anden.

Hvor lang skal en video være?

Hold den kort og konkret.

Som tommelfingerregel:
5–20 sekunder fungerer ofte godt. Længere videoer kan også fungere, hvis de holder opmærksomheden (fx. en dag i mit liv). 

Skal jeg bruge musik eller lyd?

Ja - lyd er en vigtig del af TikTok.

MEN!
Det er vigtigt, at du ikke tilføjer en lyd/musik til videoen inden den sendes til kontoret. Skriv i stedet hvilken sang og hvilket tidsinterval i sangen, du gerne vil bruge til videoen. Så kan vi tilføje den direkte i TikTok inden der postes - og derved lader vi også algoritmen arbejde for os.

Tænk over disse ting, når du vælge lyd/musik:

  • Brug gerne trends eller populære lyde
  • Sørg for, at din egen stemme stadig er tydelig
  • Undgå for høj baggrundslyd

Må jeg filme alt ombord?

Vær opmærksom på, hvad du filmer.

  • Undgå fortroligt eller sikkerhedskritisk indhold (dette gælder bl.a. også cargo manifester)
  • Respekter andres privatliv – du skal altid have andres accept hvis du filmer dem
  • Hvis optagelse af bl.a. brandøvelser ombord, så forklar tydeligt i videoen, at det er en øvelse
  • Nødsituationer og meget kritiske situationer må ikke filmes
  • PPE skal altid fremgå korrekt
  • Der må ikke fremgå brands og logoer, der ikke er Maersk - uniformer og Maersk-merch er at foretrække
  • Spørg, hvis du er i tvivl