
GRØN HORISONT
Bølgerne er blå, men fremtiden er grøn
Hos Maersk vil vi altid gerne blive bedre – også når det gælder bæredygtighed. Vi ser på fremtiden med ambitiøse visioner om en bæredygtig udvikling til søs. Derfor er det vigtigt for os, at vores kadetter får tilegnet sig kompetencer, der gør dem i stand til at bidrage til den grønne omstilling og dermed blive en del af den bæredygtige udvikling.


Grønne ambitioner
Som kadet hos Maersk vil du opleve, at bæredygtighed indgår som en naturlig del af din uddannelse. Du vil få indsigt i de bæredygtighedsudfordringer, Maersk står overfor, og hvordan vi som virksomhed arbejder med at reducere vores klimaaftryk. Gennem din tid hos os vil du opnå en forståelse for, hvordan bæredygtige løsninger kan tænkes ind i den maritime sektor.



En grønnere kurs
Den maritime industri står over for en stor omstilling mod en mere bæredygtig fremtid, og hos Maersk tager vi aktivt ansvar for at drive udviklingen. Som en global aktør er ambitionen ikke kun at følge udviklingen – men at lede den og inspirere resten af branchen til at tage del i den grønne omstilling.

Fremtidens skibsfart
Vi har en stærk ambition om at drive vores containerskibe med grønt brændstof i fremtiden. Det kræver innovativ tænkning og nye løsninger – og vi er allerede godt på vej. I 2023 blev vores første metanolskib søsat, og vi har forpligtet os til yderligere 24 metanolskibe inden 2030.
Derfor uddanner vi flere og flere af vores ansatte til at navigere og drive de nye metanolskibe. Som færdiguddannet skibsfører eller maskinmester hos Maersk kan du ansøge om at komme ombord på et metanolskib og blive en del af den grønne omstilling.
All the way to zero
I 2024 bød vi velkommen til syv nye store dual-fuel skibe, der kan sejle på grønt metanol, samt Maersk Halifax – branchens første ombyggede metanol-containerskib.

En virksomhed
i konstant udvikling

Vejen til din karriere
Hvordan er maskinmesteruddannelsen struktureret?
De første ni måneder af maskinmesteruddannelsen foregår på SIMACs værkstedsskole. Her vil du få klasseundervisning kombineret med undervisning i værksteder og laboratorier. De praktiske øvelser finder sted i SIMACs afdeling på A.P Møller Vej, hvor værkstedsskolen også er beliggende.
Herefter har du et praktikforløb på ni måneder, hvor seks måneder foregår til søs, og tre måneder er afsat til ferie før, under og efter praktikforløbet. Praktikken er typisk fordelt på to ture. Af de forskellige fag på maskinmesteruddannelsen kan nævnes:
- Termiske maskiner og anlæg
- Elektriske og elektroniske maskiner, anlæg og udstyr
- Procesanalyse og automation
- Management – økonomi, ledelse og sikkerhed
- Administrativ ledelse – arbejdssikkerhed, miljøbeskyttelse og administration
- Du sammensætter selv forløbet af en lang række valgfag, og uddannelsen prioriterer veksling mellem teori og praksis, så der er adspredelse i studieforløbet
Hvordan er skibsføreruddannelsen struktureret?
Skibsføreruddannelsen på SIMAC er en mellemlang videregående uddannelse på professionsbachelorniveau, som tager tre år og ni måneder. Af de forskellige fag på skibsføreruddannelsen kan nævnes:
- Navigation
- Skibsteknik
- Simulatorsejlads
- Brandbekæmpelse, inkl. røgdykkerkursus
- Radiokursus
- Meteorologi
- Søret
- Økonomi
- Ledelse
- Dokning
- Sikkerhedsledelse
Som færdiguddannet skibsfører har du de teoretiske beviser, der kvalificerer dig til at blive Kaptajn. Den praktiske erfaring vil herefter være afgørende for, hvor hurtigt din videre karriere til Kaptajn vil forløbe.
Udover SIMAC, kan skibsføreruddannelsen også læses på Marstal Navigationsskole eller MARTEC.
Hvordan søger jeg ind - hvordan er processen?
Start med at indsende en ansøgning online her: Ansøgning
Vedlæg gerne en kort motiveret ansøgning, CV eventuelle udtalelser, eksamensbeviser og straffeattest. Vi skal se en original straffeattest inden optagelse. Ligeledes skal du dokumentere, at du opfylder det uddannelsesmæssige adgangskrav, når du starter på skolen (hvis du f.eks. er blevet optaget, inden din afsluttende eksamen i gymnasiet). Hvis vi synes, du kunne være en mulig kandidat, vil vi invitere dig til et personligt interview som foregår via Teams.
Hvor tidligt kan jeg søge ind på uddannelsen?
Du kan søge tidligst et år før studiestart for at komme i betragtning.
Skal man gå i skole i Svendborg (SIMAC)?
Ja – under alle omstændigheder på basismodulet. For det første har SIMAC indbygget et stærkt maritimt fokus i undervisningen, som blandt andet sikrer, at de studerende får de basale sikkerhedskurser inden første praktik på skibene. Dernæst har rederiet Maersks kadetadministration kontor i Svendborg, for netop at være tæt på de studerende i dagligdagen. Efter første teorimodul og efterfølgende praktik kan du vælge at forsætte din uddannelse i Svendborg, som udbyder alle tre uddannelsesretninger. Alternativt kan du vælge at læse maskinmester i København, Århus, Fredericia, Esbjerg eller Frederikshavn eller skibsfører i Marstal eller på MARTEC.
Hvornår begynder uddannelsen?
Der starter nye hold på uddannelserne til maskinmester og skibsfører to gange årligt, i februar og i september.
Får jeg en bachelorgrad efter endt uddannelse?
Ja. Når du læser på SIMAC i Svendborg, afslutter du din uddannelse med et bachelorprojekt – både som skibsfører og som maskinmester. Uddannelsen kvalificerer dig til et eventuelt videre uddannelsesforløb på master- eller kandidatniveau. Hvis du vælger at læse på Marstal Navigationsskole, får du dog ikke en bachelorgrad.
Hvad er et sønæringsbevis?
Et sønæringsbevis er et bevis, du får udstedt ifb. med afslutningen af din uddannelse. Det erklærer, at du kan varetage dit arbejde til søs, og at relevante krav til træning, kompetencer eller fartstid i henhold til reglerne i STCW-konventionen er opfyldt.
Du kan læse mere om de forskellige sønæringsbeviser på Søfartsstyrelsens hjemmeside.
Hvilke fremtidige karrieremuligheder har jeg?
Som skibsfører eller maskinmester har du et væld af karrieremuligheder. Du kan vælge at fortsætte hos Maersk, eller du kan søge andre udfordringer.
