
Junior[-]maskinmester
Hvis du allerede er uddannet maskinmester og gerne vil ud og sejle med Maersk, kan du blive Juniormaskinmester – selv hvis du ikke har tidligere erfaring med sejlads.
Som Juniormaskinmester hos Maersk får du en enestående mulighed for at sejle, selvom du ikke tidligere har haft nogen sejltid. Efter seks måneders sejlads kan du få udstedt et sønæringsbevis, og du tilbydes herefter en kontrakt som maskinmester.



Fortsæt din maskinmesterkarriere hos Maersk
Er du maskinmester, og drømmer du om en karriere til søs med ansvar for skibets tekniske drift? Som Juniormaskinmester hos Maersk tager du første skridt mod en fremtid som maskinmester på havet – også selvom du endnu ikke har sejlerfaring.
For at komme i betragtning skal du have gennemført maskinmesteruddannelsen, valgt den maritime valgfagspakke og have et eksamensbevis, der højst er fire år gammelt. Opfylder du de krav, kan du få mulighed for at opnå den nødvendige sejltid – og samtidig skabe en karriere i et af verdens førende rederier.
Vi tilbyder dig en midlertidig kontrakt, hvor du kommer til at sejle i en 1:1-ordning – det vil sige cirka 10–11 uger til søs efterfulgt af tilsvarende fri hjemme. Kontrakten giver dig 16 måneders sejltid (fratrukket evt. tidligere sejltid) og en fast nettoløn, uanset om du er ude at sejle eller hjemme mellem ture.
Lyder det som noget for dig?


Den maritime livsstil
Hos Maersk har vi stort fokus på, at du får mulighed for at afprøve teori i praksis. Under din uddannelse vil du derfor være ude at sejle ca. 12 uger ad gangen, hvor skibet bliver både din arbejdsplads og dit hjem.
På skibet opstår et særligt fællesskab, hvor kolleger hurtigt bliver tætte, fordi I lever og arbejder sammen døgnet rundt. Samtidig får du lov at løse forskellige arbejdsopgaver, der alle har relevans for din kommende maritime livsstil og karriere.
At vælge en karriere til søs er altså at vælge en livsstil, der er alt andet end almindelig. Som kadet hos Maersk får du ansvar og bliver udfordret – ikke bag et skrivebord, men på åbent hav, hvor du bliver en del af en global drift og et internationalt team.

Vil du have svar på dine spørgsmål?
Vil du høre mere om livet til søs? Så kan du skrive dig op herunder og blive kontaktet af en vejleder, der kan fortælle meget mere.
Klar til at ansøge?
Ansøg i dag – vi optager et begrænset antal Juniormaskinmestre om året.