Faglige krav
Følgende gymnasiale uddannelser er adgangsgivende for maskinmester- og skibsføreruddannelserne hos Maersk:
- STX
- HTX
- HHX
- HF
- HF-Søfart
Der er intet gennemsnitskrav, men vi anbefaler, at du har matematik og fysik på mindst B-niveau.


Gymnasial uddannelse
Hvis du ikke har en gymnasial uddannelse, kan du søge ind med:
- to års relevant arbejdserfaring suppleret med seks måneders adgangskursus
- Svendebrev, suppleret med seks måneders adgangskursus – se FAQ for mere information om hvilke svendebreve, der er gældende
Personlige krav
Du skal have et godt drive, teknisk forståelse og lysten til at blive leder i fremtiden. Herudover skal du have et godt overblik og mod på et stort ansvar. Du skal desuden være afklaret med, at du kommer til at være hjemmefra i længere perioder. Du kommer til at sejle i hele verden, så det er vigtigt, at du kan opnå de obligatoriske visa til rundt i verden. Dette betyder, at du skal have en ren straffeattest.
Derudover skal du kunne tale og skrive dansk, da dette er sproget, hvorpå den teoretiske del af uddannelsen foregår. Til sidst skal du have et sundhedsbevis uden begrænsninger for søfarende, der udstedes af en søfartslæge.

Bliv kontaktet
Fik du ikke svar på alle dine spørgsmål? Så kontakter vi dig! Du har nemlig mulighed for at stille dine spørgsmål direkte til en kadet hos Maersk, der selv er under uddannelse. Ingen spørgsmål er for store eller for små. Du kommer i kontakt med en kadet ved at udfylde formularen herunder, og så hører du fra os.


Vil du have svar på dine spørgsmål?
Vi ved, at der kan være mange spørgsmål forbundet med uddannelsesvalget. Det kan være, du er i tvivl om, hvor du skal bo i Svendborg, hvordan du ansøger, eller hvad en maritim livsstil indebærer.
Alle disse spørgsmål – og alle andre spørgsmål, du måtte have – kan en vejleder svare på. Via linket herunder kan du skrive dig op og blive kontaktet af en vejleder.